23948sdkhjf

300 Danisco-jobs bevares i Grindsted

Køberen af Danisco, DuPont, har ikke planer om at nedlægge arbejdspladser på fabrikken i Grindsted.
De ansatte ved Danisco-fabrikken i Grindsted kan ånde lettet op.

Repræsentanter fra de nye ejere, DuPont, forsikrede efter et besøg på fabrikken, at der ikke er planer om store ændringer på fabrikken.
- Vi forventer dog at finde nogle overflødige stillinger. Her vil vi diskutere eventuelle ændringer med de medarbejdere, der berøres, og søge at finde egnet alternativ beskæftigelse i virksomheden, siger kommunikationschef i DuPont, Michael J. Hanretta, til Nyhedsbrevet 3F.

Ingen garantier
- Vores fabrik er betalt. Den er meget effektiv. Vi dækker det europæiske marked, hvor de er lave omkostninger til transport. Og det vil være en meget stor investering at skulle bygge en fabrik ligeså stor som vores, lyder vurderingen fra Flemming Kristensen, fællestillidsrepræsentant fra Danisco om hvorfor planen er at bevare produktionen i Danmark.

Han nævner dog også, at der ikke er givet garantier fra DuPonts side.

Mens arbejdspladserne ser ud til at være sikret, kan der blive problemer, når en ny lokalaftale skal forhandles.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078