23948sdkhjf

Så er de her - årets første danske kartofler

De koster 625 kroner pr. kilo
For tredje år i træk kommer årets første danske kartofler fra Fyn, og de er denne gang blevet købt af Coop.

Kartoflerne sættes til salg i morgen i udvalgte Kvickly-, SuperBrugsen- og Irma-butikker på Sjælland og i hovedstadsområdet, oplyser Coop i en pressemeddelelse.

Der bliver udbudt i alt 280 bakker a 200 gram. Prisen er 125 kroner pr. bakke, svarende til en kilopris på 625 kroner.

Avleren er Karl Larsen i Herrested på Østfyn, som også var først i både 2017 og 2018. Han avler kartoflerne i drivhus, og de første af slagsen er i år i butikkerne en uge tidligere end sidste år. Da kom de nye kartofler i butikkerne 8. marts - og da var det Meny, der havde sikret sig dem.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078