23948sdkhjf

Kohberg har fyret topchefen

Den nye direktør tiltræder mandag
Brødkoncernen Kohbergs bestyrelse har besluttet at fyre administrerende direktør Peder Christensen.

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse, hvor det også fremgår, at "bestyrelsen vurderer, at Kohbergs videre udvikling kræver nye kræfter"

Peder Christensen blev ansat i stillingen i efteråret 2016. Han bliver nu afløst af René Normann Christensen, der kommer fra et job som CEO for Glunz & Jensen Holding. René Normann Christensen tiltræder mandag 4. marts.

- Først og fremmest vil vi gerne takke Peder Christensen for det store arbejde og den kæmpeindsats, han har ydet for Kohberg gennem årene. Både som COO og siden 2016 som CEO. Peder har været med til at samle og fokusere Kohberg – og ikke mindst indsatsen omkring produktkvalitet
og den nye brandstrategi, som netop er blevet lanceret, siger bestyrelsesformand Erik Sandberg.

- Tiden er imidlertid inde til, at der skal nye kompetencer til for at sikre Kohbergs udvikling og sikre en rentabel virksomhed. Den nye mand ved roret er derfor René Normann Christensen. Han har stor topledelseserfaring, og har flere gange bevist, at han kan øge lønsomheden i en virksomhed. Og
derfor også den rette mand til at stå i spidsen for Kohberg og ruste virksomheden til fremtiden, konstaterer bestyrelsesformanden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078