23948sdkhjf

Direktør var pludselig væk - nu er der en ny

AKM klar med direktør, der kommer med mange års erfaring fra fødevareindustrien
Den 57-årige, nu tidligere Arla-chef Jan Andersen er tiltrådt som ny administrerende direktør for Andels-Kartoffelmelsfabrikken Midtjylland (AKM) i Brande. Han skal dermed stå i spidsen for færdiggørelse og optimering af AKM’s nybyggede fabriksanlæg.

Jan Andersen afløser Jørgen Bæk, som efter 14 år på direktørposten i december sidste år pludselig stoppede med omgående virkning. Hverken han eller AKM ønskede at begrunde samarbejdets ophør.

Siden da har fabrikkens ledende medarbejdere og bestyrelsesformand Martin Arvad varetaget den daglige drift, men nu er der altså fundet en permanent løsning i form af Jan Andersen.

Han kommer fra en stilling som Senior Site Director i Arla, nærmere bestemt for mejericentrene i Hobro og Christiansfeld.

Tidligere har han arbejdet som fabrikschef i fødevarebranchen i både Sverige og Danmark, og han har har stor erfaring med blandt andet økonomi,
produktionsstyring og personaleledelse, konstaterer AKM.

-Vi glæder os meget til samarbejdet med Jan Andersen, og vi er i bestyrelsen overbeviste om, at han er den helt rigtige person til at
optimere og øge vores produktion af kartoffelstivelse og protein, siger bestyrelsesformand Martin Arvad.

- Jans mangeårige erfaring fra andre produktionsvirksomheder i fødevarebranchen er et perfekt match i forhold til de opgaver, som AKM
står overfor som en moderne og effektiv andelsvirksomhed, tilføjer bestyrelsesformanden.

AKM ejer sammen med kartoffelmelsfabrikkerne i Karup og Toftlund salgs- og udviklingsselskabet KMC i Brande.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074