Det lysner for gourmetslagteri
Efter et par år med underskud kan gourmet-slagteriet Grambogård fremvise et plus på 750.000 kroner.
Selskabets bruttofortjeneste voksede fra 2,89 mio. kr. i 2009 til 4,6 mio. kr. i 2010. Fremgangen skal benyttes fremadrettet, og de kommende år er forventningen, at investeringerne øges endnu mere for at styrke væksten.
- Det er ikke et mål i sig selv at øge salget, men det er vigtigt, at vi har en sund økonomi, så vi fortsat kan investere i virksomheden og hele tiden blive endnu bedre, siger ejeren Alex Lysemose.
Forventer fremgangen fortsætter
Årets resultat blev et overskud på 771.402 kr. mod et underskud på 415 for 2009. Balancen viser en egenkapital på 859.649 kr.
I løbet af regnskabsåret 2010 har Grambogård modtaget tilskud fra DKI Holding på 750.000 kr. samt fået gældseftergivelse fra Grambogård Mejeri under konkurs.
Ledelsen finder årets resultat for mindre tilfredsstillende.
- Ledelsen forventer i 2011 en øget aktivitet samt et positivt resultat. Dette er bl.a. baseret på, at der er sket en yderligere tilpasning af aktivitets- og omkostningsniveauet i selskabet; samt en større forædlingsgrad af virksomhedens produkter, hedder det i ledelsesberetningen.