23948sdkhjf

Kødkoncern ramt af nyt millionunderskud

Skare har nu tabt næsten 98 millioner kroner på fire år
Kurt Skare, en af den danske kødbranches absolutte sværvægtere, tabte samlet set igen millioner af kroner på sin brede vifte af kødvirksomheder i 2017/18.

Underskuddet i Kurt Skare Holding, der omfatter blandt andet Århus Slagtehus, Skare Meat Packers, Skare Fleisch, Skare Export og Skare Beef, landede på 11,4 millioner kroner. Det er trods alt væsentligt bedre end de tre foregående år, hvor der har været minusser på 23,8 millioner, 24,1 millioner og 38,6 millioner. Tilsammen har Kurt Skare Holding således nu tabt godt 98 millioner kroner fordelt på de seneste fire regnskabsår.

Dermed er egenkapitatalen nede på godt 93 millioner kroner, hvor den for fire år siden var godt 195 millioner.

I bemærkningerne til regnskabet hæfter Kurt Skare sig ved, at omsætningen i 2917/18 - trods skærpet konkurrence - blev øget både i Danmark og på en række eksportmarleder. Nettoomsætningen steg således fra 1,21 til 1,35 milliarder kroner.

- For de primære aktiviteter er der tale om en væsentlig resultatforbedring i forhold til foregående år. En række initiativer har forbedret indtjeningen. Slagterierne er fortsat underskudsgivende, og de igangsatte tiltag for forbedring af resultaterne har ikke slået igennem i det forgangne regnskabsår, men underskuddene forventes væsentligt reduceret i det kommende regnskabsår, konstaterer ledelsen.

Slagterierne omfatter ud over Århus Slagtehus det tyske Skare Fleisch i Niebüll, hvor Skare slagter cirka 400 kreaturer om ugen. En del af kødet derfra bliver forarbejdet i den tilhørende skærestue, mens resten transporteres til Skare Gruppens anlæg i Vejen, hvor det skæres ud til detailhandlen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172