23948sdkhjf

Ti klasser skal dyste til DM i Madkundskab

De 10 bedste skoleklasser i Madkundskab er nu udpeget. De skal dyste om den eftertragtede titel som 'Danmarksmestre i madkundskab' til finalen i Odense den 3. april

De voksne har ’Den store bagedyst’. Eleverne har DM i madkundskab. De 10 danske skoleklasser, som er allerdygtigst til madkundskab, skal dyste om at blive danmarksmestre i Odense 3. april.

DM i madkundskab har hvert år fokus på en råvare eller tilberedningsmetode. I år er temaet ’Brug knolden!’, der sætter fokus på alsidigheden af kartoflen. Alle eleverne har arbejdet med årets tema og er efterfølgende blevet udvalgt ud fra deres ansøgninger, hvor eleverne har præsenteret, hvordan de har arbejdet med kartoflen i alle dens afskygninger i madkundskabstimerne.

En festlig finaledag med fint besøg
Årets konferencier til DM i madkundskab er den tidligere bagedyst-vært, og ukronede kagedronning, Mette Blomsterberg.

Derudover vil dommerpanelet bestå af blandt andet Jon Daniel Edlund, kendt fra Den store bagedyst 2018, John Kofod, kok og indehaver af Sortebro Kro og Susanne Højlund fra Smag for livet.

Mere end bare mad
Selvom DM i madkundskab er en festdag, så er baggrunden alvorlig nok. Det handler nemlig ikke bare om kreativ madlavning med kartofler.

- DM i madkundskab handler om at give børn interesse for mad og lyst til at gå i køkkenet. Det er afgørende for en levende madkultur og vores sundhed helt generelt set. Samtidig handler det om at ruste vores børn til at blive kritiske forbrugere, siger Judith Kyst, der er direktør i Madkulturen, som er sekretariat for DM i madkundskab.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078