23948sdkhjf

Ingrediensgigant retter blikket mod kunderne

Fokus er nu på kunderne og priser hos Aarhuskarlshamn efter i flere år at have arbejdet med at få fusionen til at lykkedes.
Da Arne Frank overtog jobbet som adm. direktør for AAK for et års tid siden oplevede han hurtigt, at kunderne følte, der ikke var den fornødne fokus på kundernes interesser:

- Vi fik at vide, at vi har stor, teknologisk indsigt og branchekendskab, men de mente også, at vi som markedsleder burde være prisleder. Det var vi ikke, fordi vi havde for store, faste omkostninger, siger Arne Frank til Børsen.

For at bringe AAK tilbage til vækststrategien, der har sit ophave ved koncernens dannelse i 2005 ved fusionen mellem Aarhus United og Karlshamns Oljefabriker, blev fokus nu rettet mod koncernens effektivitet og reduktion af udgifter.

Tilbage til vækststrategien
Sparetiltagene, som kostede arbejdspladser, var et område der hidtil havde forårsaget problemer mellem de sammenlagte selskaber om hvor nedskæringerne skulle gennemføres.

Forklaringen på, at kunderne var gledet i baggrunden finder Arne Frank således i, at arbejdet med at få fusionen til at køre:

- Der blev brugt så meget tid på alt det interne, at man groft sagt glemte kunderne. Vi har ikke været nok ude hos kunderne. Det er nok noget, der sker i store fusioner, at man bliver meget fokuseret på at få det interne til at køre. Det arbejder vi nu på at ændre, siger Arne Frank.
Læs mere om: AAK
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089