23948sdkhjf

Får kæmpeerstatning efter køb af Gram Equipment

Kapitalfonden FSN Capital overtog i slutningen af 2017 Gram Equipment fra en anden kapitalfond, Procuritas, i en handel, der værdisatte den sydjyske producent af udstyr til isindustrien tæt på 1 mia. kr.

Det skete med en forventning om et driftsoverskud på 100 mio. kr. i 2017-regnskabet, men i stedet endte regnskabsåret med et underskud på 183 mio. kr. Efterfølgende blev hele topledelsen hos Gram Equipment fyret.

FSN Capital har nu fået tilkendt en erstatning på 373 mio. kr. fra selskabets forsikringsselskab via en såkaldt Warranty & Indemnityforsikring. Det skriver Børsen.

- Jeg hæfter mig ved, at forsikringen konkluderer, at vi ingen muligheder havde for at gennemskue de faktiske forhold i Gram, da vi gennemførte købet, fordi processen var baseret på forkert og misvisende information fra sælger. Der står også eksplicit i forsikringspolicen, at den slet ikke dækker, hvis vi havde haft mulighed for at gennemskue de faktiske forhold, siger Thomas Broe-Andersen ledende partner hos FSN Capital til Børsen.

Han forklarer videre, at man har fremsat yderligere krav mod Procuritas og den tidligere ledelse og bestyrelse hos Gram Equipment. Det er et krav, som Thomas Théren, ledende partner hos Procuritas, tager med ophøjet ro.

- Vi har derfor ikke nogen holdning til eller mening om forsikringsselskabets aftale om erstatning til FSN, men tager kraftigt afstand fra FSN’s beskyldninger imod Procuritas. De er efter vores opfattelse helt grundløse. Vi har intet ansvar for den nuværende ejers eventuelle udfordringer med Gram, skriver han i et skriftligt svar til Børsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078