23948sdkhjf

Hopballe har en helt særlig underlårsmaskine

Det er ikke kun dyrevenligt opdræt og et nyt slagteri, indehaver Brent Christensen og hans medarbejdere bruger tiden på hos den jyske kyllingeproducent Hopballe Mølle.

Også helt særlige kyllingeprodukter er en vigtig del af Hopballes strategi.

- For eksempel vil mange gourmetrestauranter gerne have hanekam. Det er en sjov, lille ting at være leverandør af.

- Og så har vi vores helt særlige kyllingetournedoser. Det er udbenede underlår, som man kan fylde med eksempelvis grøntsager. Vi har fundet en måde - og fået specialudviklet en maskine - så vi kan poppe benet ud af låret, uden at der forsvinder kød. Der bliver simpelthen bare et hul i midten, fortæller Brent Christensen.

Af andre specialiteter nævner han underlår med kløer på.

Kvalitetssikring
Selve slagteprocessen med 800 kyllinger i timen betegner han som meget, meget langsom, og det er ifølge Brent Christensen en stor, stor fordel.

- Det betyder, at vi har kyllingen gennem hænderne flere gange i løbet af processen, så vi i høj grad kan kvalitetssikre. For eksempel opdager vi, hvis en kylling har fået en rift før eller efter slagtningen, eller hvis der er fjer på vingerne. Tidligere ville de nok bare køre igennem og blive pakket, eventuelt med fjer på - og det er jo superærgerligt, når man har opbygget et brand med fokus på kvalitet. Den slags har vi helt elimineret nu, siger han.

Kvaliteten omfatter også, at kyllingerne får lov at vokse langsomt, bliver opdrættet med specialfoder og er 60-80 dage, når de bliver slagtet. Det giver store kyllinger på to-tre kilo i slagtet tilstand.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078