Læsø Fiskeindustri mangler hummer
Fangsten i 2011 kan ikke leve op til sidste år, og Læsø Fiskeindustri har derfor svært ved at følge med efterspørgslen.
- Vi har ledt længe efter dem, og selvom det nu er fornuftigt, så bliver det umuligt at nå niveauet for 2010. Så stor en mængde kan vi ikke nå at hente uanset, hvor godt andet halvår bliver, siger økonomidirektør Svend Ole Larsen til Børsen.
Økonomidirektøren anslår, at man lige nu ligger 300-400 tons bag fangsten i 2010. Og det er et problem, for samtidig startede Læsø Fiskeindustri året med et lille lager, og de to ting kombineret har betydet, at man har haft svært ved at imødekomme efterspørgslen fra markedet.
Til gengæld kan han glæde sig over markante prisstigninger. Fra 2009 til 2010 steg prisen fra 46,73 kr. pr. kg til 56,99 kr. pr. kg, og den fortsætter opad her i 2011.