23948sdkhjf

HI 2011: Nu bliver det håndgribeligt

Bionisk adaptiv griber sorterer blomsterløg og chokoladeæg.
Hvis tulipanløg og bløde chokoladeæg gribes med traditionelle metalgribere eller vakuum, resulterer det ofte i mange tab og skader på produktet. Dette går imod to af de centrale mål for automatisering – nemlig hurtighed og kvalitet.

Næsten som en menneskehånd
Den bioniske selvjusterende griber er utrolig let og fleksibel. Den består af en pneumatisk drevet aktuator i form af en bælg og tre gribefingre. Gribefingrene er opbygget efter ”Fin Ray Princippet” som halefinnen på en fisk. Grundstrukturen består af to fleksible sider, der mødes i den ene ende og danner en trekant. Mellem siderne er der med jævne mellemrum fastgjort tværripper via leddelte samlinger. Dette fleksible design gør det muligt for gribefingrene at tilpasse sig formen på det emne, der skal håndteres – akkurat som en menneskehånd, blot meget hurtigere.

Sortering af chokoladeæg
Den bioniske griber opererer efter ovenstående princip i et sorteringsanlæg for chokoladeæg. Gribefingrene omslutter fuldstændig chokoladeæggene uden at knuse dem eller beskadige aluminiumsindpakningen.

- Den selvjusterende griber DHDG´s fleksible design gør det endda muligt at gribe chokoladeæggene, selv om de læner til en side eller ikke er korrekt placeret, forklarer ingeniør Federico Nardone fra det italienske systemudviklingshus FluidoDinamica.

Proportionalventilen VPPM sikrer, at trykket altid er optimeret til den aktuelle opgave. Med proportionalventilen varieres trykket hurtigt og pålideligt alt efter hvilke emner, der skal sorteres. Det hele er forbundet til robot controlleren CMXR, der styrer Tripod- robotten, som hurtigt og præcist flytter den selvjusterende griber DHDG hen til chokoladeæggene.

- Denne robottype er ideel til at håndtere lette emner ved høj hastighed, tilføjer Nardone.

90 % lettere
Den selvjusterende griber DHDG fremstilles ved hjælp af avanceret 3D selektiv lasersintring (SLS). Ved denne proces påføres successivt 0,1 mm tynde lag af polyamidpulver. Efter hærdningsprocessen har man en utrolig let og solid komponent. Dette reducerer gribervægten med ikke mindre end 90 % sammenlignet med en traditionel metalgriber. Det betyder, at den selvjusterende griber DHDG er i stand til at gribe og transportere emner på en meget energibesparende måde.

Gribe blomsterløg
Fordelene ved den bioniske letvægtsgriber udnyttes også af det hollandske firma Total Systems, der producerer maskiner og systemer til forarbejdning af blomster og blomsterløg. Til en nyudviklet maskine, der sorterer blomsterløg efter størrelse og kvalitet, var den nye selvjusterende griber et oplagt valg. DHDG-griberne udfører nu det møjsommelige arbejde meget mere effektivt, end før da det blev udført af menneskehænder.

Mød Festo på HI 2011 stand E4050.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109