23948sdkhjf

Carlsberg lukker iværksætterbryggeri

Vælg bitterhed, farve og styrke online og få en skræddersyet øl. Konceptet blev startet op af Carlsberg efter en intern konkurrence om nye forretningsidéer.

Men økonomien hænger ikke sammen for iværksættervirksomheden Crafted By og de lukker ned den 1. oktober i år.

Det skriver borsen.dk.

- Sandheden er, vi havde forventet, at den stigende efterspørgsel blandt både private og on trade-kunder på specialøl var stor nok til at oppebære en forretning, men omkostningerne til de skræddersyede øl var simpelthen for høje trods mange ildsjæles ihærdige arbejde de seneste år, siger pressechef i Carlsberg, Kasper Elbjørn til Børsen.  

Drevet af ildsjæle
Det lille bryggeri blev skabt med det formål at skabe et tættere bånd til kunderne og det har været drevet af et hold af iværksættere og bryggere, som ifølge Kasper Elbjørn har været ildsjæle og kæmpet for at holde bryggeriet i gang.  

Bryggeriet vil levere til de kunder, der allerede har bestilt, men der er lukket for bestillinger. De vil nu bruge kræfter på Jacobsen, der har vist sig som en god forretning for Carlsberg.

De solgte 7,5 pct mere Jacobsen-bryg i 2018 mod 2017. Carlsberg bygger derfor et selvstændigt bryghus til Jacobsen i Fredericia, der står klar i 2020.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079