23948sdkhjf

Nyt kølesystem reducerer madspild

En ny dansk opfindelse kan sætte punktum for rådden frugt og grønt i kølecontainere, køletrailere og kølerum. Teknologien, der forlænger holdbarheden af opbevarede fødevarer i kølekæden, vækker stor begejstring hos Teknologisk Institut, der har testet opfindelsen.
Den nye, patenterede opfindelse, der har fået navnet CSC-systemet (Cooling System Cleaner), løser et gammelt og velkendt problem i kølekæden: Køleanlæggets fugtige miljø fungerer i praksis som magnet for mikroorganismer og giver bakterier, gær og skimmelsvampe perfekte vækstvilkår.

- Det er dybt problematik, for selvom du f.eks. opbevarer grøntsager i et rum eller lastrum, der opfylder alle hygiejnekrav og har den rette lave temperatur, skal luften stadig igennem køleanlægget. Når der i anlægget samler sig mikroorganismer, bliver disse i sagens natur spredt rundt i rummet med ventilationsluften. Resultatet er entydigt: En stor del af især frugt og grønt må kasseres, fordi mikroorganismerne forårsager forrådnelse, forklarer kemiingeniør og seniorkonsulent ved Teknologisk Institut, Henrik Classen.

Teknologisk Institut har tjekket igen og igen – og den er god nok! En dansk opfinder har fundet en løsning på, hvordan det enorme fødevarespild kan reduceres markant. Med et fødevarespild i de danske husholdninger svarende til 16 mia. kr. og et ”skjult” fødevarespild i produktionen og under transport på 303.000 ton om året, spås den nye opfindelse globalt potentiale.

Løser velkendt problem
Køleanlæg rengøres meget sjældent, da det er yderst kompliceret pga. de tekniske installationer, og når det endelig sker, bliver de hårdføre mikroorganismer ofte siddende på køleanlæggets flader. CSC-systemet destruerer bakteriernes DNA med UVC-lys og mikrobølgebeståling, og samtidig starter systemet en fotokatalyse, hvor frie radikaler dræber stort set alle mikroorganismer.

- Hos Teknologisk Institut har vi målt en meget stor effekt ved bruges af CSC-systemet. Vores test viser, at total kim bliver reduceret med 70 %, og gær og skimmel reduceres med mere end 90 %! Med andre ord viser undersøgelserne, at CSC-systemet holder kølesystemet rent og dermed forhindrer spredningen af bakterier, gær og skimmelsvampe. Det betyder, at når systemet f.eks. anvendes i kølerum, køleanlæg og kølediske vil det forlænge fødevarernes holdbarhed markant, konkluderer Henrik Classen.

CSC-systemet vurderes at kunne være med til at reducere det såkaldte ”skjulte madspild”, der dækker over spildet af afgrøder, planter eller dyr, der kunne have været spist af mennesker, hvis de blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kæden fra primærproduktion til detailhandel. I 2011 blev det skjulte madspild anslået til 303.000 ton om året, hvilket overgår husholdningernes madspild, der skønnes at være 237.000 ton.

Selskabet bag oplever stor bevågenhed
Bag opfindelsen af CSC-systemet står den danske opfinder Henrik V. Hendriksen og hans virksomhed Airvention. Adm. direktør i Airvention, Michael Stensbjerg, er ikke i tvivl om CSC-systemets store potentiale for at reducere det skjulte madspild. Han fortæller, at systemet allerede nu oplever stor opmærksomhed i både ind- og udland.

- I øjeblikket ser vi rigtig mange gode initiativer, der skal reducere madspild i Danmark. Det er positivt, og der er mange gode ideer. Desværre kan vi dog også se, at selve køleledet ikke får tilstrækkelig bevågenhed på trods af, at meget store mængder fødevarer netop må kasseres efter transport og opbevaring. Vi taler om de rette temperaturer i kølesystemet, men har overset selve systemets kontaminerende effekt, forklarer Michael Stensbjerg.

Han håber derfor på, at offentliggørelsen af CSS-systemet og Airventions tilslutning til Charter for Mindre Madspild kan være med til at sætte fokus på kølekæden.

- Hvis vi vil fødevarespildet til livs, skal vi huske alle led i kæden fra jord til bord. Med CSC-systemet har vi fået en ny teknologi, der kan reducere madspild i kølekæden markant. Derfor har vi naturligvis store forventninger til systemet og arbejder samtidig på at overføre teknologien til andre områder, hvor den også kan gøre gavn, slutter Michael Stensbjerg.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095