23948sdkhjf

De sælger "ganske særlige" spanske fødevarer

Med navnet Sabor Gourmet har et dansk/spansk par etableret en forretning, der med adresse i Aarhus sælger nøje udvalgte fødevarespecialiteter fra Spanien.

Parret, Rasmus Rydahl og Ana Montes, begyndte at tumle med tanken i begyndelsen af sidste år, efter at de havde besøgt en olivenolieproducent i Spanien.

Senere smagte de sammen altramuces, en bælgfrugt af lupiner, der spises som tapas/snacks - og så var de ifølge Rasmus Rydahl overbevist om, at den slags spanske specialiteter skal til Danmark.

- Anas fortælling om, at det var en billig tapas/fattigmandskost, og min smagsoplevelse kombineret gjorde udslaget: Vi måtte bare gøre det. Den er ikke engang udbredt i hele Spanien - den er billig, den er sund, og slet ikke kendt i Danmark. Det blev en mission for os at folde det unikke ud og tage det med til Danmark, konstaterer Rasmus Rydahl.

Parret har derfor nu etableret webshoppen www.sabor.dk , hvorfra de sælger få "ganske særlige" produkter fra Spanien. Ud over olivenolie og altramuces drejer det sig om blandt andet snacks, marmelade og konserves.

Nysgerrige
- Når vi rejser i Spanien, går vi nysgerrigt til værks. Ana kender de lokale områders traditioner, og jeg smager og vurderer set med danske øjne. På den måde finder vi det, der er unikt for Spanien, og svært, hvis ikke umuligt, at finde i Danmark, siger Rasmus Rydah, der ved siden af fødevaresalget driver nogle it-firmaer.

Han og Ana Montes mødte hinanden, da Rasmus Rydahl som 19-årig i 1992 var på Interrail i Spanien. For tre år siden fandt de sammen igen, og selv om de lige nu bor i hvert sit land, er det planen, at Rasmus Rydahl om et par år flytter fast til Spanien.

Også Sabor Gourmet er etableret uden det helt store hastværk.

- Vi tænker, at det kommer til at tage tid at bygge op. Vi kommer med ukendte eller helt særlige varer, så kunderne skal ville noget nyt og spændende. Vi kan se allerede nu, at kunderne vender tilbage, så det skal nok komme, bemærker Rasmus Rydahl.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078