23948sdkhjf

Rejsegilde på Innovationshuset i Agro Food Park

Samtlige 6.100 kvadratmeter i det nye Innovationshus i Agro Food Park er allerede udlejet, og 12 virksomheder flytter ind, når byggeriet står færdigt ved nytår.
Den 1. september var der rejsegilde på Innovationshuset i Agro Food Park, der er første del af et ambitiøst projekt på op mod 60.000 kvadratmeter og 3.000 arbejdspladser i år 2020 på marken ved Skejby nord for Århus.

12 virksomheder flytter ind med i alt cirka 110 medarbejdere – heraf bliver Delta den største lejer med 1.800 kvadratmeter og egen indgang og reception.

Byggeriet, der bliver bygget af MT Højgaard i totalentreprise, skal stå klar til indflytning den 1. januar.

Venteliste til næste fase af projektet
Direktør for Videncentret og formand for Agro Food Park, Jan Mousing, fastholdt i sin tale de store ambitioner for Innovationshuset og Agro Food Park.

– Konkurrencen er skrap, og på trods af krise og lavkonjunktur, er vi nødt til at sikre os det rette fundament for fremtiden inden for landbrug og fødevarer, og i den sammenhæng er tværfagligt samarbejde og innovation vejen frem. Agro Food Park vil være et kraftcenter for fødevarer og landbrugsinnovation både nationalt og internationalt, sagde Jan Mousing, der allerede nu har en venteliste med interesserede lejere til næste fase af projektet.

Arkitektfirmaet Kjær og Richter har tegnet bygningerne i samarbejde med MT Højgaard, ingeniørvirksomheden Bascon og landskabsarkitekt Preben Skaarup.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079