23948sdkhjf

Process Engineering-ejer hædret

Poul B. Jakobsen, ejerleder i Process Engineering fra Fredericia, vandt torsdag den regionale Temapris ved Årets Ejerleder 2019 i Sydjylland.

- Poul B. Jakobsen vinder prisen for sit gennemgående arbejde med de grundlæggende værdier i sin virksomhed, hvor medarbejderne og kunderne er i centrum. Samtidig er han lykkedes med at udvikle en international succes og skabe høj vækst på den lange bane, fortæller Henrik Forthoft Lind, partner i PWC i Trekantområde, der uddeler prisen sammen med Nykredit og Dansk Erhverv.

Han fortsætter:

- For Poul er det primære formål nemlig ikke kun at skabe vækst og være en international succes. Han vægter arbejdsmiljø og arbejdsglæde højt. Han går med andre ord ikke på kompromis med en virksomhedskultur, hvor nære relationer og plads til familien er højt på dagsordenen.

Lokale og globale værdier går hånd i hånd
Hos Nykredit understreger man, at Poul B. Jakobsen som ejerleder har formået at koble værdier og formål til virksomhedens vision, som er lokalt forankret, men med et globalt perspektiv:

- Poul formår som ejerleder at være lokalt forankret og nærværende, blandt andet som formand for den lokale kunstforening i Fredericia, samtidig med at han har fokus på global bæredygtighed. Virksomheden fokuserer på FN’s 17 verdensmål og har blandt andet plantet 12 træer per medarbejder. Værdierne bliver på den måde integreret i virksomhedens overordnede formål, udtaler regionsdirektør i Nykredit, Mogens B. Sørensen.

Jakob Ullegård, markedsdirektør i Dansk Erhverv, lægger vægt på, at temaprisvinderen har udviklet virksomheden gennem hele dens 20 år lange historie. Virksomheden er i dag en anerkendt og seriøs spiller på det danske og udenlandske marked i forhold til de store konkurrenter:

- Poul B. Jakobsen fokuserer på kvalitet og udvikling. Hans faglige baggrund som ingeniør og hans fokus på virksomhedens vision og værdier gør ham til en dygtig forretningsmand. Han viser tillid til sine medarbejdere og sørger for, at de ambitioner og vækstplaner, han sætter for virksomheden og dens ansatte er høje, men realistiske. På den måde har han formået at skabe den succes, virksomheden er i dag.

Vinderes af Årets Ejerleder 2019 i region Sydjylland blev Jesper Ratza Hansen, ejerleder i Auction Group - Autoproff i Kolding.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078