Dansk Tang på vej med unik tangfarm
Det fortæller TV2 Øst.
- Formålet er at udvikle en dansk udgave af den asiatiske tangsalat, man kender fra sushirestauranterne, siger Simon Weber Marcussen, der er partner i firmaet Dansk Tang, til tv-stationen.
Tilladelsen fra Kystdirektoratet betyder, at Dansk Tang ude i vandet må placere liner, hvorpå der skal gro tang. Efter planen kan det første tang høstes omkring juli næste år.
Simon Weber Marcussen fortæller til TV2 Øst, at anlægget bliver på cirka 80 gange 50 meter, og at Dansk Tang regner med til foråret at have 500 meter line ude, - og om et par år at være oppe på omkring fem kilometer.
Dansk Tang har indledt en crowdfunding for at samle 50.000 kroner ind til projektet, og ifølge Simon Weber Marcussen er næsten halvdelen indsamlet efter de første ni dage.