23948sdkhjf

Ny fagmesse sætter arbejdsmiljøet i centrum

I september måned næste år slår Bella Center dørene op for Arbejdsmiljø 2012 – en helt ny fagmesse som henvender sig til alle, der beskæftiger sig med arbejdsmiljø i Danmark.
I samarbejde med Henrik Thorsager, Henrikthorsager.com, præsenterer Bella Center nu fagmessen Arbejdsmiljø 2012.

Formålet er at gøre arbejdsmiljøområdet tilgængeligt for alle på det danske arbejdsmarked, hvad enten man er arbejdsgiver eller arbejdstager.

Fra tungt og kompliceret til let tilgængeligt
Med den nye arbejdsmiljølov fra 1. oktober 2010 er kravene til danske virksomheder om en mere proaktiv og effektiv indsats på arbejdsmiljøområdet blevet skærpet.

Visionen for Arbejdsmiljø 2012 er derfor at give arbejdsgiverne et effektivt værktøj til, at de kan opfylde deres lovmæssige forpligtelser indenfor arbejdsmiljø og derved skabe et bedre arbejdsmiljø på danske arbejdspladser:

- Arbejdsmiljøområdet er et lov tungt og kompliceret område i Danmark. Med fagmessen Arbejdsmiljø 2012 i Bella Center til næste år skal vi skabe en professionel fagmesse, som gør arbejdsmiljøområdet håndgribeligt og let tilgængeligt for arbejdstagere og arbejdsgivere, og som giver et overblik over områdets muligheder og tilbud, fortæller medarrangør Henrik Thorsager.

Platform for dialog
På Arbejdsmiljø 2012 kan de besøgende opleve de nye designs af sikkerhedsbeklædning, specialudstyr og hjælpemidler, som gør hverdagen mere sikker og effektiv. Der vil også være mulighed for at planlægge virksomhedens uddannelse, ulykke- og katastrofehåndtering indenfor arbejdsmiljø samt planlægge arbejdspladsens sundheds- og velfærdstrategi.

Arbejdsmiljø 2012 skal desuden bruges til at skabe dialog mellem besøgende og rådgive virksomheder og ansatte om produkter, nyheder og ydelser indenfor arbejdsmiljø.

Der er gratis adgang mod registrering for besøgende, når Arbejdsmiljø 2012 løber af stablen i dagene 26.-27. september 2012 i Bella Center.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064