23948sdkhjf

Harboes ramt på bundlinjen af ledelsesændringer

Harboes Bryggeri A/S går fra plus til minus i første halvdel af 2019/20-regnskabet. Koncernresultatet faldt således fra et overskud på 14,3 mio. kr. til et underskud på 8,9 mio. kr. i sammenligning med den tilsvarende periode sidste år.

Læs også:
Direktør og bestyrelsesformand forlader Harboes

Bernhard Griese blev konstitueret bestyrelsesformand få timer før aflæggelsen af regnskabet. Han peger på et vigende salgs af bryggeriets egne brands som én årsag, mens de pludselige udskiftninger i direktion og bestyrelse også koster på bundlinjen.

- Første halvårs resultat er ikke tilfredsstillende. Vi har været udfordret af vanskelige markedsbetingelser og ekstraordinære begivenheder, som belaster både omsætning og indtjening. Det har særligt været omsætningen af vores egne brands, som ikke har udviklet sig som ventet, og vi arbejder målrettet med at rette op på og håndtere de markedsmæssige udfordringer, siger Bernhard Griese.

Nettoomsætningen steg til gengæld i første halvår med 0,4 procent til 728,5 mio. kr. mod 725,4 mio. kr. i samme periode sidste år. Den positive udvikling blev især drevet af en øget afsætning af produkter indenfor Ingredients og Private Label.

Harboes Bryggeri A/S
mio. kr. 1. halvår 2019/20 1. halvår 2018/19
Nettoomsætning 728 725
Resultat af primær drift -6 17
Resultat før skat -9 14
Periodens resultat -7 10
Balancesum 1.179 1.280
Egenkapital 701 758
Antal ansatte - -
Regnskabsåret blev afsluttet 31. oktober 2019.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078