Danforel med ny direktør og mere kapital
Og han er sat i spidsen for en virksomhed, som er styrket efter et salg af 51 procent af aktierne til den schweiziske kapitalfond Piscai AG.
Det skriver JydskeVestkysten.
Sælgeren er den hidtidige eneejer og direktør Erik Dalgaard Hansen, som altså i forbindelse med aktiesalget har overladt direktørposten til Søren Gabrielsen.
- Jeg har været virksomheden i 20 år, og der skulle en kapitaltilførsel til, hvis vi skulle udvikle os mere, siger 66-årige Erik Dalgaard Hansen til avisen. Han lader forstå, at selv om han ikke længere er direktør, vil han stadig bidrage til den fortsatte udvikling af verdens største producent af røgede ørredfileter.
Danforel med 140 medarbejdere får sine råvarer fra seks jyske dambrug.
Ifølge Erik Dalgaard Hansen bliver 40 procent af hver ørred brugt til fileter, mens de resterende 60 procent bruges til fiskeolie og protein.