Nu åbner NaturErhvervstyrelsen
1. oktober åbnede NaturErhvervstyrelsen, som ny styrelse under Fødevareministeriet.
Sammenlægningen af de tre institutioner skal skabe en mere sammenhængende erhvervs- og miljøpolitik og forbedre kundebetjeningen til gavn for naturen og fødevareerhvervet i Danmark.
- Jeg glæder mig til at komme i arbejdstøjet. NaturErhvervstyrelsen bliver en stærk og betydningsfuld styrelse med fokus på helhedsløsninger, effektivitet og god kundebetjening i tæt dialog med de interessenter, vi betjener, siger direktør Pernille Andersen.
NaturErhvervstyrelsens cirka 1.200 medarbejdere arbejder med at skabe de bedste vilkår for bæredygtig udvikling og grøn vækst inden for landbrug, fiskeri og gartneri.
Gennem tilskud, udviklingsprogrammer, vejledning, regulering og kontrol understøtter NaturErhvervstyrelsen udviklingen af en fremtidsorienteret fødevaresektor i balance med natur og miljø.