23948sdkhjf

Regeringen: Danmark fortsat et landbrugsland

En primærproduktion af fødevarer er vigtig for Danmarks fremtid, fastslår den ny regering.
Danmark skal fortsat være et landbrugsland. Det fastslår den ny S-R-SF-regering i regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen”:

”Mange afledte erhverv og arbejdspladser i den danske fødevareklynge forudsætter en primærproduktion. Regeringen ønsker endvidere at sikre en bæredygtig udvikling af landbruget i Danmark, der reducerer klimapåvirkningen og fremmer natur og biodiversitet.”

Regeringsgrundlaget lægger ikke skjul på, at økologi og grønt fokus er vigtigt for fremtidens landbrug herhjemme.

”Regeringen ser to udviklingslinjer for landbruget: Et økologispor og et konventionelt industrilandbrugsspor.
Regeringens sigtelinje er, at industrilandbrug skal reguleres på linje med anden industri. Kun derved skabes der mulighed for at videreudvikle et bæredygtigt landbrug. Samtidig giver det nye muligheder for et landbrug, der kan bidrage til energiforsyningen og nye muligheder for de produktionsvirksomheder, der producerer landbrugs-miljøteknologi.”


Også omlægningen til økologi skal der sættes skub i, så ambitionen om at fordoble det økologisk dyrkede areal fra 2007 til 2020 kan indfris, fastslår regeringen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078