Fødevarebranchens top 10 mister ansatte
De ti største fødevarevirksomheder i Danmark havde 3 procent færre ansatte i 2010 end året før.
Det viser en opgørelse fra LevnedsmiddelBladet, som Food Supply har bearbejdet.
Mens de ti største virksomheder i 2009 havde ansat 105.085 personer i 2009, var det tal reduceret til 101.831 i 2010.
Alene Carlsberg, Danish Crown og Arla Foods tegner sig for 80.922 af de ansatte i opgørelsen.
Kun to af virksomhederne i top 10 har noteret sig for en fremgang i antallet af ansatte fra 2009 til 2010. Det drejer sig om Novozymes (fra 5.275 til 5.432) og Danisco (fra 1.330 til 1.341), mens Royal Unibrew noterer sig for det største fald på 12 procent fra 2.498 til de nuværende 2.210 ansatte.
Top 10: De største fødevarevirksomheder i Danmark målt på antal ansatte
Carlsberg: 41.402
Danish Crown: 23.305
Arla Foods: 16.215
Novozymes: 5.432
DLG: 4.999
Royal Unibrew: 2.210
Royal Greenland: 1.934
Tican: 1.834
Danisco: 1.341
A. Espersen: 1.149
Listen er blevet til med udgangspunkt i LevnesmiddelBladets top 100-liste over de største fødevarevirksomheder i Danmark.
Bladets opgørelse viste ingen tal for antal ansatte i Danisco. Dem har Food Supply selv fundet med udgangspunkt i firmaets nyligt offentliggjorde årsrapport.