23948sdkhjf

Dansk opfindelse kan spare millioner af liter vand

Union Engineering har opfundet en rensemetode, der kan spare bryggerierne for millioner af liter vand og vedligeholdelse, når CO2'en skal renses.
Bryggerierne kan spare flere millioner liter vand årligt takket være en nyopfundet renseproces fra det danske firma Union Engineering.

- I stedet for at gassen skal køres gennem et vasketårn, tørrefilter og kulfilter, tager vi CO2'en direkte ind i vores kompressor, og med en teknologi, som vi kalder CO2 Scrub, renser vi den ved at komprimere gassen med mellem 40 og 50 bar, forklarer Rasmus Find, der er ledende procesingeniør hos Union Engineering, til Ingeniøren.

40.000 kilowatttimer årligt
Union Engineering A/S, der ligger i Erritsø ved Fredericia, producerer CO2-anlæg til fødevareindustrien, gasselskaber og bryggerier.

Det er forventningen, at et mellemstort bryggeri kan spare cirka 4 mio. liter vand årligt, lyder det fra virksomheden, der har 150 ansatte i Danmark samt salgsafdelinger i USA, Singapore og Dubai.

- Vandbesparelsen kommer af, at bryggeriet ikke skal bruge vand til vasketårnet. Både tørrefiltre og kulfiltre skal bruge strøm ved regenerering, og der vil også være en besparelse. Vi regner med cirka 40.000 kilowatttimer årligt for et mellemstort bryggeri, siger Rasmus Find.

Flere bryggerier viser interesse
Ikke alene er anlægget 10-20 procent billigere at anskaffe; oliesmurte kompressorer i anlægget gør, at der også er besparelser at hente på driften i form af manglende behov for vedligehold.

Og det er fordele, der er til at forstå for branchen.

- Flere bryggerier har vist interesse, og vi forventer at indgå en aftale om et anlæg inden længe, siger Rasmus Find.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078