Østers-mangel skaber bekymring
Bestanden af østers i Limfjorden er mere end halveret på to år, og det skaber bekymring midt i et planlagt markedsføringsfremstød.
Derfor er den ny fødevareminister, Mette Gjerskov, havnet i lidt af et dilemma. Det handler om, hvorvidt hun skal give dispensation til at fiske østers i Limfjorden på trods af den ellers faldende bestand.
- Det ser alvorligt ud for østers-bestanden, så der kan højst blive tale om en midlertidig tilladelse til at fiske en mindre mængde, siger fødevareministeren ifølge DR.
Fangstsæson udskudt
Ifølge seniorrådgiver Per Dolmer fra DTU Aqua er det to kolde vintre i træk og dårlig yngel i en årrække, som er årsag til den alvorlige tilbagegang for østers i Limfjorden.
En tilbagegang som også kan ramme eksporten hos eksempelvis Glyngøre Shelfish, som netop fået en aftale i stand om at flyve østers til Kina.
- Men nu risikerer vi at tabe det hele på gulvet, siger Svend Bonde fra Glyngøre Shellfish
Foreløbig er fangst-sæsonen for østers udskudt på ubestemt tid.