23948sdkhjf

Award-klar: Her er årets innovative ildsjæle

For sjette år i træk uddeler Danish Food Cluster 5. marts sin Food Innovator Award - en pris, der hædrer "fødevareinnovationen og den gode karma".

Prisen bliver uddelt i forbindelse med A Green Day for Food Innovation på Christiansborg, hvor 11 nominerede er med i opløbet. De fleste af dem er helt nye navne i den forbindelse, men med på listen er også Naturli’ Foods-direktør Henrik Lund, der ligeledes var nomineret i 2018, og lederen af Culinary Institute i Vejle, Per Mandrup, som nu er nomineret to år i træk.

Den fulde liste over de nominerede til 2020-prisen ser sådan ud:
• Ali Osman - Brannatura
• Per Mandrup - Culinary Institute by Vejle Erhverv
• Rune Theil - RockStart
• Henrik Lund - Naturli’
• Michael Allerup Nielsen - Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
• Magnus Harrison - Twisted Leaf
• Solveig Felbo - Råhandel
• Nicolai Jæpelt - Coop Crowdfunding
• Timm Vladimir - Timm Vladimirs Køkken
• Marie Nerup Mortensen - Aalborg Universitets Hospital
• Dorte Petersen - Teknologisk Institut

Altså et bredt felt, deromfatter innovation på områder som hospitalsmad, kaffe og hjælp til startups og små producenter.

Eksempelvis har Michael Allerup Nielsen fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital ændret hospitalernes køkkener med fokus på blandt andet at give patienterne lækre måltider lavet af friske økologiske råvarer. Magnus Harrison og Twisted Leaf har skabt værdi af bladene fra kaffeplanter og dermed givet de kenyanske kaffebønder en ny indtægtskilde, Rune Theil fra RockStart giver små, innovative startups en hjælpende hånd til at accellerere, og når små fødevareproducenter skal fra produktionshallen og ud på hylderne, hjælper Solvej Feldbo fra Råhandel med at få aftaler med detailforhandlere i hus.

Sidstnævnte felt opererer også Nicolai Jæpelt fra Coop Crowdfunding på. Platformen hjælper fødevarevirksomheder med at samle midler til at skabe nye innovative produkter. Nicolai Jæpelt har, siden han begyndte at lede projektet, arbejdet hårdt for at skabe mere opmærksomhed om platformen, så små fødevarevirksomheder kan få de rette midler til at udvikle og få deres produkter ud på markedet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079