23948sdkhjf

Aarstiderne rykker ind i udvalgte Meny-butikker: Varmer op til landsdækkende udrulning

Fire pilotbutikker viser vejen for landsdækkende udrulning

Siden dagene op til påske har udvalgte Meny-butikker tilbudt Aarstidernes økologiske varer.

Efter en indledende lancering i fire Meny-butikker i Frederikshavn, Horsens, Nærum og på Frederiksberg, kan kæden nu melde om en overvældende positiv modtagelse af Aarstidernes økologiske produkter og måltidsposer.

Det oplyser Meny i en pressemeddelelse.

- Vi havde virkelig glædet os til at give vores kunder den helt særlige stemning af gårdbutik med nøje udvalgte produkter, og man må sige, at de tog godt imod det i alle fire butikker, udtaler Kristine Pilgaard, kommerciel direktør i Meny.

Kunderne har især taget godt imod det friske frugt og grønt, måltidsposerne og den økologiske kimchi. Med afsæt i kundernes reaktioner og salgstal planlægges en landsdækkende udrulning til kædens i alt 116 butikker senere på året.

- Samspillet mellem Meny og Aarstiderne er helt oplagt, fordi vi deler ambitionen om at sprede madglæde og inspirere til en grønnere hverdag fyldt med gode smagsopleveler. Med vores åbning i Meny realiserer vi en drøm om at komme endnu tættere på kunderne og tilbyde et udvalg af varer, der giver følelsen af at træde ind i en gårdbutik, hvor nyhøstede og velduftende råvarer frister direkte fra trækasserne, udtaler Philip Thestrup, marketingdirektør i Aarstiderne.

Udrulningen sker som et led i Dagrofas opkøb af Aarstiderne ved årsskiftet. Pilotbutikkerne er strategisk udvalgt for at sikre geografisk spredning og for at indsamle feedback til brug i den videre proces. I butikkerne skabes der et dedikeret område i frugt og grønt-afdelingen, som skal "emme af gårdbutik".

Også foodservice-sektoren vil snart kunne tilbyde Aarstidernes produkter, hvilket åbner for en bredere distribution til professionelle køkkener i Danmark.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104