23948sdkhjf

Kan man ikke slå dem ...

Kan man tjene penge på at lave vegansk is, så kan man lige så godt gøre det.

Sådan lyder filosofien hos Aabybro Mejeri i Nordjylland, hvor indehaver Niels Henrik Lindhardt og hans medarbejdere nu ikke nøjes med at lave flødeis, men også producerer plantebaseret is på bestilling fra andre is-virksomheder.

- For os i mejeribruget har det plantebaserede da været en trussel i mange år. Og som Uffe Ellemann-Jensen sagde engang: Hvis man ikke kan slå dem, så må man jo "joine" dem. Jeg er ikke græsk-katolsk på det område, så hvis der er en forretning, må man tage den, siger Niels Henrik Lindhardt.

Han bliver ifølge eget udsagn aldrig nogen stor fan af at spise vegansk is, men konceptet rumsterer alligevel en del i hans tanker.

- Det kan da godt være, at vi på et tidspunkt selv kommer med en vegansk serie med Aabybro Mejeris navn på. Det vil jeg ikke udelukke, siger han - og ser ud som om, at den sætning næsten kommer bag på ham selv ...
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063