23948sdkhjf

Fanø Bryghus tidobler overskuddet

Fanø Bryghus mere end tidoblede sit overskud i 2019. Et resultat på 56.546 kroner i 2018 blev til 569.030 kroner i 2019, skriver JydskeVestkysten.

Som årsager til den forbedrede økonomi peger den daglige leder af bryghuset, Sofie Jansen, i avisen på, at der er kommet en ny ledelsesstruktur, og at der er kommet mere fokus på øllene. Den nye struktur blev indført af de nye ejere, som kom til i 2018.

- Jeg er superstolt af regnskabet. Vi har satset rigtigt på vores valg af fokus på øllene, og så synes jeg, at vi er lykkedes rigtig godt med vores nye bryggerbar, siger Sofie Jansen til JydskeVestkysten.

Bryggerbaren åbnede i påsken 2019 og har trukket masser af både lokale og turister til bryghuset.

Fanø Bryggerhus har i løbet af det forgangne år investeret millioner i blandt andet nye tanke. Det har medført næsten en fordobling af gælden, som ifølge 2019-regnskabet nu er på 10,9 millioner kroner.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063