Fiskefirma stopper produktionen
Cirka 35 medarbejdere er sendt hjem fra fabrikken, der producerer panerede stykker fisk til fiskeburgere i McDonald's-restauranter.
- I flere lande har regeringerne besluttet, at restauranter skal holde lukket, og det rammer nu produktionen i Hasle. Som en direkte konsekvens af lukninger af McDonald’s-restauranter i mange af de ramte lande, Italien, Frankrig og nu senest i Spanien, falder efterspørgslen efter Filet-O-Fish-fiskeburgeren nu til et meget lavt niveau.
- Espersen har ifølge aftale med McDonald’s et ikke ubetydeligt sikkerhedslager, der nu rækker i lang tid, og ingen af os ved, hvor lang tid dette udbrud af COVID-19 vil vare. Vi ser os derfor nødsaget til at stoppe produktionen i en periode for at begrænse de negative økonomiske konsekvenser, hedder det i pressemeddelelsen.