23948sdkhjf

Cateringfirma brændte inde med 6.000 kuverter

Cateringvirksomheden Kokkekompagniet i Kolding er hårdt ramt af coronakrisen. En håndfuld af de 32 ansatte er sendt på ferie, og seks timelønnede er fyret.

Det skriver JydskeVestkysten, som nævner, at stort set alle leveringer til større selskaber er annulleret, og at levering af mad til kantiner er mere end halveret. Under normale omstændigheder leverer Kokkekompagniet hver dag frokostbuffeter til over 2.000 mennesker.

En del af vanskelighederne skyldes, at en stor messe i Fredericia blev aflyst. Der skulle Kokkekompagniet i løbet af sidste uge have leveret 6.000 kuverter.

- Vi havde fået vores varer fra kunder, så vi har kørt en del af varerne på køl og frost. Men det kan vi jo ikke med alt. Resten er sat på tabskontoen, siger medejer og kok Thomas Hansen til avisen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093