23948sdkhjf

Ribe Bryghus fejrer fremgang med større lokaler

Stigende omsætning og efterspørgsel tvinger Ribe Bryghus til at udvide omgivelserne.
Det går godt for Ribe Bryghus.

Bruttofortjenesten steg med over 50 procent fra 2009 til 493.963 kr. i 2010, mens årets resultat efter skat blev forbedret med knap 65 procent til 331.482 kr.

Det får nu bryghuset til at leje sig ind i et 70 kvadratmeter stort lokale i forlængelse af de nuværende 89 kvadratmeter.

- Vi har behov for den ekstra plads, for vores efterspørgsel på øllen er vokset. Det samme er omsætningen, siger brygmester Lars Nielsen til Ugeavisen Ribe og fortsætter:

- Med udvidelsen kan vi producere i hvert fald dobbelt så meget nu. I dag laver vi 30.000 liter øl om året.

Lars Nielsen startede bryghuset som en hobby for fem år siden sammen med Steen Sahl og Mark Vind, og trods fremgangen er Ribe Bryghus fortsat kun et sideprojekt ved siden af deres arbejde.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079