23948sdkhjf

Cateringfirma begæret konkurs

Kun et par år efter sin stiftelse er det tilsyneladende slut for Frokostpartner ApS.
Frokostpartner ApS er begæret konkurs.

Det sker ved Sø- og Handelsrettens skifteret i København, hvor advokat Nicolai Christen Dyhr er udpeget som kurator.

Frokostpartner blev stiftet i 2009 af Morten Tønnesen, der også var manden bag Cateringgruppen.

I selskabets regnskab for de første 16 måneders levetid, som blev frigivet den 19. oktober 2010, fremgik et resultat efter skat på 1,7 mio. kr. af en samlet bruttofortjeneste på 9,8 mio. kr.

Brand ødelagde alt
Det blev forklaret således af ledelsen:

- Der er tale om et opstartsår og en regnskabsperiode på 16 måneder, hvorved der ved opstart er indregnet store etableringsomkostninger samt engangsomkostninger af ikke tilbagevendende karakter. Årets resultat er endvidere betydeligt påvirket af løn til opsagt personale, opsagt med det formål at tilpasse ledelsens størrelse og produktionspersonalets størrelse til produktionen samt flytteomkostninger og andre omkostninger som følge af brandskade i Greve i marts.

Netop branden blev af revisionsselskabet PriceWaterHouseCoopers angivet som den primære årsag til, at der var usikkerhed om den fortsatte drift allerede ved fremlæggelsen af regnskabet for et år siden.

Ved branden blev al Frokostpartners bilagsmateriale brændt.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08