23948sdkhjf

Danskerne dropper busture til grænsen

Antallet af busture til grænsen er faldet drastisk på trods af fedtafgiften og varsling om flere fødevareafgifter.
Billige føde-, drikke- og tobaksvarer fra den dansk-tyske grænse har tilsyneladende mistet sit tag i danskerne.

I hvert fald melder busselskaberne om en drastisk faldende interesse, der visse steder betyder 75 procent færre passagerer og afgange.

- Tidligere kørte vi morgen, middag og aften hver dag. Nu kører vi kun tre gange om ugen, så det er et drastisk fald, siger eksempelvis Jimmy Hansen, der ejer De Blå Busser i Esbjerg, til dr.dk.

Håber på flere afgifter
Hans historie bakkes op af Centrum Busser og Thykjær Busser.

Udviklingen må siges at være en smule overraskende set i lyset af den fedtafgift, der trådte i kraft 1. oktober i år.

Hos busselskaberne sætter man da også sin lid til, at den ny regering vil gennemgå de varslede planer om flere fødevareafgifter.

- Det kan man da håbe. Mere at lave vil betyde, at vi skal have flere mand i arbejde. Det ville ikke være dårligt, siger Jimmy Hansen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078