23948sdkhjf

Cabinplant frygter corona-regning til efteråret

Den fynske producent af procesanlæg til fødevareindustrien Cabinplant har ligesom alle andre virksomheder tilpasset sig coronakrisen. De fleste af virksomhedens administrative medarbejdere arbejder hjemmefra, men på fabrikken i Haarby er der stadig fuld fart på produktionen. Det skriver Fyens.dk.

De ordrer, der produceres nu, er nemlig landet for et halvt til et helt år siden.

Til gengæld går det mere trægt med ordreindgangen nu – virksomhedens salgsmedarbejdere kan nemlig ikke rejse rundt i verden, og virksomhedens kunder lukker ikke fremmede ind lige nu.

Derfor frygter administrerende direktør Ralf Astrup, at også Cabinplant vil blive ramt på vækst og omsætning.

- Det kan godt komme til at ramme os til efteråret. Interessen i forhold til de tilbud, vi har ude, er egentlig ok i både Europa og Nord- og Sydamerika. Vi kan dog også se, at kunderne begynder at skulle bruge en måned eller to mere, inden de lægger ordren. Det er selvfølgelig en dark horse, hvordan verden udvikler sig, siger Ralf Astrup til Fyens.dk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094