Dansk Supermarked mister salg til discountkæderne
Tredje kvartal bød på tilbagegang i både omsætning og indtjening for A. P. Møller-Mærsk Gruppens aktiviteter inden for detailhandel.
Således bød årets tredje kvartal på en tilbagegang i omsætningen på 11 procent til 13.193 mio. kr.
En anden betydende faktor er dog salget af Netto Foodstores Limited i Storbritannien, og justeres der for dette, er omsætningen stort set på niveau med samme periode sidste år.
Ændret forbrugsmønster koster dyrt
Til gengæld kan det ikke alene forklare det vigende resultat (EBITDA), som er 24 procent lavere end i samme periode sidste år eksklusive salget i Storbritannien.
Ledelsen forklarer den negative udvikling med ”et ændret forbrugsmønster mod billigere varer” samt lavere finansielle indtægter på grund af udviklingen på finansmarkederne og i valutakurserne.
Dansk Supermarked åbnede i årets tredje kvartal 17 nye butikker.
Dansk Supermarked Gruppen består af Bilka, AZ, Føtex, Netto og Salling.