23948sdkhjf

ØK hæver forventningerne efter 3. kvartal

Stigende svinepriser var bidragende til, at Plumrose klarede sig godt og bidrog væsentligt til et positivt kvartal for ØK-koncernen.
Med en omsætning på 4.168 mio. kr. mod 2.548 mio. kr. sidste år blev 3. kvartal et positivt af slagsen for Det Østasiatiske Kompagni, ØK.

Samtidig steg indtjeningen før renter, skat, af- og nedskrivninger (EBITDA) til 359 mio. kr., hvilket er en væsentlig forbedring af sidste års 190 mio. kr.

Og mens forventningerne til omsætningen fastholdes på 6,1 mia. kr., opjusteres forventningerne til EBITDA til omkring 8,5 procent mod tidligere 8 procent.

Godt købmandskab i fødevaredivisionen
Ser man isoleret på Plumrose (EAC Foods) blev her realiseret en omsætning på 2.945 mio. kr., hvilket er en stigning på næsten 40 procent.

EBITDA beløb sig til 287 mio. kr. mod 169 mio. kr. sidste år., og det skyldes blandt andet stigende svinepriser.

- Det lykkedes for Plumrose at styre sig igennem et udfordrende marked med faldende efterspørgsel ved brug af intensiv markedsføring, produktlanceringer og en succesfuld positionering af det nye produktsortiment, som blev tilført med købet af Montserratina tidligere i år. I løbet af 3. kvartal kunne vi fortsat drage fordel af råvarer, som var indkøbt til den tidligere præferencekurs, og kombineret med et produktmiks med høje marginer og høje svinepriser medvirkede det til en samlet stigning i indtjeningen i Plumrose, siger Niels Henrik Jensen, administrerende direktør & CEO for ØK.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083