23948sdkhjf

Rose Poultry investerer 150 millioner i udvikling

HKScan Corporation, der ejer Rose Poultry, invester 150 millioner kroner i at udvikle nye metoder. Investeringen kommer primært hovedafdelingen i Vinderup til gode.
Siden Rose Poultry blev overtaget af HKScan Corporation, er mange medarbejdere blevet afskediget, og slagteriet i Padborg er blevet lukket. Nu kommer udviklingen dog til at gå den anden vej skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Med en investering på 150 millioner kroner i udvikling af nye metoder signalerer de finske ejere, at dansk fjerkræslagtning kan gå lysere tider i møde.

Udvikling skal redde dansk fjerkræslagtning
Der skal primært investeres i at udvikle nye metoder til at øge slagtehastighed og kapacitet samt produktionen af ferskvarer. Som planen er lagt, vil det primært komme afdelingen i Vinderup til gode.

De øvrige slagterier i Nordjylland og Sønderjylland ser ikke ud til at få nær så meget ud af investeringen på den korte bane. På længere sigt bør en styrkelse af konkurrenceevnen dog have en gavnlig effekt på alle slagterierne.

Opkøb betød nedskæring
Rose Poultry var tidligere ejet og drevet af to jyske familier, nemlig familien Petersen i Vinderup, som ejede over 50 procent af aktierne, og familien Løth fra Nordjylland.

I 2010 blev virksomheden dog opkøbt af den finske fødevarekoncern HKScan Corporation for en samlet pris på 530 millioner kroner.

Siden er der foretaget adskillige nedskæringer og omlægninger af produktionen. Især har det ramt slagteriet i Padborg, hvor alt undtagen pakkeriet er lukket ned. Pakkeriet lukker med udgangen af 2011.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078