23948sdkhjf

Joe & The Juice med rekordregnskab

Overskuddet er mere end fordoblet for juice- og kaffekæden, som forventer fortsat vækst i det nye regnskabsår.
Med en bruttoavance på 47,1 mio. kr. og et resultat efter skat på 5,3 mio. kr. blev 2010/11 en ny og positiv milepæl i Joe & The Juices knap 10-årige historie.

Mens bruttoavancen dermed steg med over 80 procent, er resultatet mere end fordoblet på bare et enkelt år.

Ledelsen kalder da også resultatet for tilfredsstillende, men tilføjer også, at der forventes en fortsat positiv udvikling i de kommende år.

Joe & The Juice, som nu er oppe på 20 filialer i Danmark og to i England, har dermed ikke ladet sig mærke af de seneste måneders negative omtale med både ulønnede arbejdere og en politianmeldelse for fødevarefusk .

Ifølge kædens egen hjemmeside er yderligere to caféer tæt på åbning i London, mens yderligere en café herhjemme er ved at åbne på Fisketorvet i København.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078