23948sdkhjf

Dragsbæk overvejer hvid raps

Både forbrugerne og miljøet opnår fordele, hvis rapsolien i fremtiden laves på hvid raps.
Sammen med en række andre virksomheder arbejder Dragsbæk Margarinefabrik i Thisted nu på et projekt, som omfatter udvikling af hvid rapsolie fra marken til forbrugeren.

I forhold til den gule raps rummer den hvide raps nemlig et spændende fordele.

Læs også: Hvid raps – nyt til salatskålen

Forbrugerne vinder ved, at hvid raps har et højere indhold af Omega 3-fedtsyren end olien fra gule rapssorter.

Og for miljøet er gevinsten, at man kan reducere forbruget af insektmidler, da den hvide raps tiltrækker færre insekter end den gule.

Har også begrænsninger
- Problemet er bare, at der endnu ikke findes nok af den, siger Dragsbæks salgsdirektør i Danmark, Erling Beyer, om den hvide raps til Nordjyske.

Læs også: Ernæringseksperter jubler over dansk rapsolie

Selv den hvide raps har dog sine begrænsninger. For at kunne anvendes i et blandingsprodukt som eksempelvis Bakkedal er der endnu forhindringer, som skal ryddes af vejen.

- For at den kan bruges i margarine eller et blandingsprodukt som Bakkedal, skal olien raffineres. Og så forsvinder nogle af egenskaberne fra den koldpressede olie, siger Dragsbæks kvalitetschef, Peter B. Olsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078