23948sdkhjf

Trolden er på plads i nyt bryghus

I Kolding er det lokale Trolden Bryghus på plads i sit helt nye bryghus og destilleri, ialt næsten 1.000 kvadratmeter.

Indehaver Michael Svendsen har haft gæster til den første ølsmagning i det nye bryghus, og allerede nu er der planlagt åbne øl- og ginsmagninger de fleste lørdage sommeren over, skriver JydskeVestkysten.

- Vi vil gerne trække turister til byen endnu mere end før og gøre stedet til en attraktion. Vi arbejder på flere aktiviteter hen over sommeren fredag til søndag. Der er gode muligheder herude med god plads omkring, siger han til avisen.

I forbindelse med corona har bryghuset skruet lidt ned for produktionen, men Michael Svendsen og hans medarbejdere er så småt i omdrejninger igen, nævner JydskeVestkysten.

Det nye byggeri har blandt andet kig til de flotte kobberkedler fra gaden, specialbygget whiskylager og en større ølstue end i det gamle bryggeri, hvor Trolden holdt til i 15 år. Michael Svendsen kan i de nye omgivelser lave cirka 700 liter øl ad gangen
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.195