Vestjysk svineproducent konkurs
Goul A/S fra Spøttrup er under konkursbehandling efter fire år i træk med røde tal på bundlinjen.
Goul A/S kom ud af 2010 med et negativt resultat på 1,8 mio. kr., men i årsrapporten udtrykte ledelsen forhåbninger om, at man ved egen drift kunne rette op på ubalancen.
Spøttrup-svinedriften, der også havde røde tal på bundlinjen i 2007, 2008 og 2009, angav i årsrapporten valutakursreguleringen på lån samt de dårlige bytteforhold på grise og foder som vægtige årsager til de negative resultater.
Goul A/S havde ved årets udgang en negativ egenkapital på 1 mio. kr.