Fish Pro klar til millioninvestering
Nexø-virksomheden barsler med planer om at investere i et fuldautomatisk styresystem og nye tanke.
Det vil være med til at fremme produktionen på Bornholm, opretholde råvareforsyningen på Nexø Havn og styrke konkurrencedygtigheden i forhold til landene omkring Østersøen, fremgår det af ansøgningen til Bornholms Vækstforum, som Fish Pro håber at få et tilskud på 1,3 mio. kr. fra.
Det skriver DR/P4 Bornholm, som endvidere oplyser, at både selskabets ejere og kunder ønsker, at investeringen foretages på Nexø Havn af hensyn til råvaregrundlaget.
Fish Pro Denmark A.m.b.a. ejes af ni foderfabrikker og har – foruden hovedsædet i Nexø – en fabrik i Hvide Sande.
Virksomheden blev i 2009 kåret som årets Nexø-virksomheden.