23948sdkhjf

Hanegal-ægtepar har svært ved at komme i gang med ny fabrik

Ægteparret Ulrich Kern-Hansen og Fie Graugaard har ikke fået helt den start, de kunne have ønsket, med deres nye, store satsning på produktion af økologisk plantefars og ingredienser til blandt andet plantefars.

Coronakrisen har betydet, at parrets nye virksomhed, Organic Plant Protein i Hedensted, slet ikke har solgt så meget som håbet. Det skriver FødevareWatch .

Fabrikken har en kapacitet på cirka 1.500 tom om året, og planen er, at det skal være det dobbelte i 2021. Men der er lang vej til det niveau.

- Vi producerer ikke ret meget i ton lige nu. Vi har en voldsomt stor kapacitet og er slet ikke tæt på at udfylde den endnu. Alting er gået ned i tempo i en periode, og helt konkret har vi udskudt vores salgsbudget seks måneder frem, siger Ulrich Kern-Hansen til mediet. Han regner dog med, at salget vil tage fart i august-september.

Ægteparret solgte for et år siden majoriteten af fødevareproducenten Hanegal, som nu for 60 procents vedkommende er ejet af Michael Vadgaard Jørgensen og Søren Hansen via selskabet Future Food Invest. Ulrich Kern-Hansen og Fie Graugaard beholdt selv 25 procent af aktierne og investerede de fleste af pengene fra salget i Organic Plant Protein.

I alt har parret skudt 26 millioner kroner ind i projektet og er på vej med yderligere to millioner i som følge af coronakrisen, skriver FødevareWatch
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094