Nyt om navne: Ny økonomidirektør i Royal Unibrew
Lars Jensen har i dag første arbejdsdag som ny økonomidirektør i bryggerikoncernen.
Lars Jensen er 37 år og har haft en række ledende stillinger i finans og controlling i Royal Unibrew i og uden for Danmark og siden 2009 i hans nuværende stilling.
Læs også: Royal Unibrew-regnskab på det jævne
På posten som økonomidirektør afløser Lars Jensen i dag Peter Ryttergaard, som har været økonomidirektør i Royal Unibrew siden 2010.
En del af nyt ledelsestrekløver
- Det glæder mig at byde Lars Jensen velkommen i rollen som økonomidirektør og medlem af direktionen. Lars Jensen vil med sit indgående kendskab til forretningen og mangeårige erfaring fra Royal Unibrew være en vigtig bidragsyder til at realisere vores strategiske prioriteter efter de seneste års restrukturering, siger adm. direktør Henrik Brandt.
- Jeg vil samtidigt benytte lejligheden til at takke Peter Ryttergaard for hans bidrag til at få Royal Unibrew igennem en periode med mange strukturelle og finansielle forandringer og bane vejen for den nuværende fokuserede strategi, siger Henrik Brandt.
Direktionen består herefter af Henrik Brandt, adm. direktør, Hans Savonije, international direktør og Lars Jensen, økonomidirektør.