Ny bestyrelse fremtidssikrer SmagDjursland
Initiativet med fokus på fødevarer fra Djursland blev startet som et pilotprojekt under Djursland Landboforening. Nu står en ny forening klar til at tage over.
Foreningens bestyrelse består ud over Anders Offersen, Mosgaard Highland Cattle, også af Peter Drejer, Væverslund Gartneri og Gårdbutik, Høbjerg, og Søren Schougaard, Bi- og Dronningeavler, Fannerup. Anne Grethe Maj, Holmgaard Gårdbageri, blev valgt til suppleant og som revisorer valgtes Pia Daugaard, butik Smagen af Djursland, Grenå og Anne-Marie Schougaard, Fannerup.
Foreningens formål er blandt andet at arbejde for at styrke produktudvikling, markedsføring, afsætning og konkurrencevilkår for mindre, såvel konventionelle som økologiske, nicheproducenter og specialfødevarevirksomheder på Djursland.