Kendte navne har købt sig ind i Bornholms Mosteri
Det skriver Bornholms Tidende med henvisning til en pressemeddelelse.
De nye medejere er August Lund, Filip Lau og Lars Nørby Johansen, som alle er velkendte navne i den bornholmske fødevarebranche, blandt andet i forbindelse med Michelin-restauranten Kadeau. Den Sociale Kapitalfond er fortsat hovedaktionær med knap 20 procent af aktierne i virksomheden, hvis medarbejdere i vid udstrækning har fysiske eller psykiske skavanker, som gør, at de ikke kan varetage et ordinært arbejde
Ifølge Bornholms Tidende forsvandt 80-90 procent af mosteriets omsætning i begyndelsen af marts i forbindelse med coronanedlukningen, hvilket fik virksomhedens fremtid til at se usikker ud.