Emballageproducent: Få nu styr på certifikaterne
Det er ingen nyhed i branchen, at visse former for emballage indeholder PFC’er, men omvendt er det heller ikke svært at sørge for fødevaresikkerheden.
Af Stefan Buur Hansen
Ifølge brancheforeningen Emballageindustrien er det svært at finde kilden til fluorstofferne, mens det fra dansk side lyder, at man skal kigge mod udlandet for at finde de skyldige.
Certifikaterne er på plads
Et eksempel på en udenlandsk emballageproducent er svenske Stenqvist, men her kan man ikke genkende billedet af en giftinficeret branche.
- Vi har allerede reageret og fået indhentet alle de certifikater fra underleverandørerne, som er nødvendige, siger Michael Daugaard Sørensen, der er firmaets danske salgsdirektør, til Food Supply.
En gammel nyhed
Han opfordrer emballageindustriens øvrige aktører til at gøre det samme, så enhver tvivl fremadrettet er ryddet af vejen.
- Men det er som sådan ikke noget nyt. Der blev skrevet meget om det i USA i 2008, og egentlig er det sådan, at der dukker nye undersøgelser op med jævne mellemrum, siger Michael Daugaard Sørensen.
Reagerer stærkere på mad
Han har ikke noget bud på, hvilke fordele en emballagevirksomhed har ved at bruge perfluorerende stoffer, men understreger, at de er langt mere udbredte end bare i papirposer til madvarer.
- Hvis man helt vil undgå PFC’er, skal man jo også passe på med teflonoverflader, gulvtæpper, kosmetik, tøj og alt muligt andet, for de findes jo i tusinder af ting. Men jeg forstår da godt, hvorfor folk reagerer så stærkt, når det gælder mad, som de skal have i munden, siger Michael Daugaard Sørensen, som dog maner til en vis form for besindighed.
- Som sagt bruger vi ikke PFC’er, men selv i de tilfælde, hvor det indgår i emballagen, er det altså endnu ikke påvist, hvorvidt de kan vandre fra emballagen og transporteres rundt i kroppen. Undersøgelsen (Ph.d.-afhandlingen fra Xenia Trier, red.) fokuserer kun på de værdier, der er målt i selve emballagen.
