Glunz & Jensen øger salget til emballageindustrien
En positiv salgsudvikling i selskabets to nye virksomheder får Glunz & Jensen til at opjustere sine resultatforventninger for 2011/12.
- Vi har i 1. halvår af regnskabsåret 2011/12 haft en omsætning, der var højere end vores forventning, undtaget dog vores forretning for Automation-udstyr til avisbranchen.
Ikke mindst vores to nye virksomheder, Degraf S.p.A. og KH-Microflex A/S, der er specialister indenfor flexo-løsninger til emballageindustrien, har vist en tilfredsstillende salgsudvikling, lyder kommentaren.
- Den globale afsætning og dermed risikospredningen sammen med vores nye flexo-division er den primære årsag til denne positive udvikling i 1. halvår, udtaler CEO Keld Thorsen.
Selskabet er samtidig ved at forhandle med en etableret mindre virksomhed i Kina. En forhandling, der ventes afsluttet i første halvår 2012.
Læs også: Ny hæder til succesfuld fynsk emballagevirksomhed